Om bogen TIL KAMP FOR DET GODE TALENTLIV
23.08.23 – af Jeanette Linder, redaktør Idrætsmonitor
Ny bog om unge i eliteidræt: Nu skal kampen tages op mod »fluffy« trivselssnak
Efter mange år tæt på eliteidrætten har Lise Kissmeyer været vidne til en ærgerlig udvikling, hvor sporten alt for tidligt bliver en alvorlig leg for unge talenter. I en ny bog serverer hun derfor konkrete redskaber til trænere, ledere og forældre til at styrke livskvaliteten i unges sportsmiljøer.
Ketsjeren i en plastikpose, op på cyklen og hen til hallen for at vente på en ledig bane.
Der var ikke ligefrem noget stort elitesetup eller service på hjemmefronten, da Lise Kissmeyer som ung i 70’erne dyrkede både fodbold og badminton på højt plan. Hun styrede selv praktikken omkring sporten, lagde den energi i den, hun selv følte for, og der var plads til andet i livet end kun sport.
Selv da hun vandt sit første ungdoms-danmarksmesterskab, skabte det ikke det store røre i dagligdagen.
»Jeg kan huske, at jeg kom hjem bagefter, og så kiggede min far bare op og spurgte: ’Nå, har du været ude at spille fodbold eller badminton?’. Kan du forestille dig eliteforældre i dag, der ikke ved, at deres barn skal til et danmarksmesterskab?« siger Lise Kissmeyer med et grin.
Nej, det er meget svært at forestille sig. For idrætsverdenen ligner på ingen måde den, der eksisterede for 40 år siden. Faktisk ligner den dårligt nok sig selv fra for 10 år siden, mener Lise Kissmeyer.
Hun har i årevis beskæftiget sig med børn og unge i elitemiljøer, både som journalist, forfatter og foredragsholder. Derigennem har hun været vidne til en udvikling, der ifølge hende påvirker børnene, deres ungdom, deres selvværd og identitet på et helt andet plan i en hverdag, hvor sporten fylder rigtig meget og tidligt bliver en alvorlig leg.
En udvikling, som er med til at sætte trivslen på dagsordenen. Men åh – ordet trivsel. Det er her, der og allevegne i øjeblikket, og selvom det utvivlsomt er vigtigt at debattere, bliver snakken let for ukonkret, mener hun.
»Jeg er meget optaget af unge og deres trivsel. Men nogle gange er det frustrerende med det her trivselsbegreb, fordi det er så fluffy. Man ved godt, hvad det er, men alligevel ved man det ikke helt. Og hvad skal du så skrue på? Det var derfor, jeg gav mig selv en udfordring: Kan jeg lave et redskab, som kan sætte gang i de her trivselssnakke og gøre dem konkrete?« siger Lise Kissmeyer.
Den udfordring er nu blevet til en hel bog med titlen ’Til kamp for det gode talentliv – et redskab til at arbejde med sportslivskvalitet’, som udkommer denne måned. Her serverer Lise Kissmeyer en blanding af viden, erfaringer og ikke mindst redskaber, som skal guide trænere, ledere og forældre til at sætte fokus på, hvilke tilbud de unge får, og hjælpe dem til at få en så god hverdag som muligt med høj ’sportslivskvalitet’, som hun kalder det.
Børn bliver stillet over for urimelige valg
Bogen kommer ikke et sekund for sent, mener forfatteren, for de seneste års DR-dokumentarer ’Svømmestjerner – under overfladen’ samt ’Fodboldens usynlige syge’ sætter blot to tykke streger under, hvor stort behovet er for at tænke på livskvaliteten i de unges sportsmiljøer.
Ifølge Lise Kissmeyer skyldes det sportens naturlige udvikling, hvor det altid vil handle om at forbedre sig, nå længere og slå rekorder. Derfor bliver der også puttet mere og mere på programmet hos de unge udøvere.
»Det, der er sket for de unge de seneste i hvert fald ti år, er, at man har fået skoleordninger, kontrakter, aftaler og meget andet ind. Så den seriøse konkurrencesport og professionaliseringen omkring den kommer til at møde børnene tidligere og tidligere. De skal tidligere og tidligere vælge: Vil du det her? Men det ved et barn ikke og kender ikke konsekvenserne,« siger forfatteren.
Man skal passe på med at gøre idrætten for seriøs for tidligt, mener Lise Kissmeyer.
Set fra hendes synspunkt kan der være meget at hente ved at holde alvoren væk i længere tid, før det professionelle aspekt for alvor banker på. Måske lader resultaterne så vente på sig, men på sigt vil det give mere motiverede atleter, som holder i længere tid, mener hun.
Dog tilføjer hun, at hun møder mange børn og unge, der trives fint med at dyrke elitesport og nyder de mange fantastiske og spændende oplevelser, det giver. Men desværre er der også alle dem, der ender med at stoppe, fordi det bliver for meget.
»Samfundsmæssigt og sundhedsmæssigt er det et problem. Man kommer til at stå med mange unge, der stopper med at være fysisk aktive, og der mangler andre steder, de kan gå hen og dyrke deres sport på et mindre krævende niveau i en periode,« siger hun.
Forældrene har en svær rolle
For at forebygge at presset tager pusten fra de unge udøvere, håber Lise Kissmeyer, at hun med bogen kan få sat gang i nogle diskussioner ude i talentmiljøerne. Udøverne kan godt selv blive inddraget, men bogen er primært rettet mod de voksne, der har ansvaret for at støtte dem i deres hverdag og karriere.
Det gælder selvfølgelig trænere og ledere i idrætten, men Lise Kissmeyer vil også meget gerne have forældrene mere på banen, end de tidligere har været – eller har fået lov til.
»Jeg tror, de fleste ser et billede for sig af at køre op og sætte sit barn af foran hallen, og så kommer man igen om to timer. Det har ikke ligget i idrættens natur, at forældrene skal være engagerede. Og hvis de blander sig, får de at vide, at de ikke skal være der,« siger hun og tilføjer, at hun selv har arbejdet meget med sportsforældre og har fået stor respekt for, hvor svær deres rolle kan være.
»De er oftest blevet kritiseret for at være nogen, der pusher og presser. Men de fleste af dem, jeg møder, står med en kæmpe udfordring og prøver det bedste, de kan, men det kan være rigtig svært. Efter DR’s dokumentarer var der jo rigtig mange, der med rette sagde: ’Hvor er forældrene i det her?’,« siger hun.
Derfor ser Lise Kissmeyer gerne, at der bliver ændret på opfattelsen af forældrenes rolle. Det er vigtigt, at de bliver inddraget i børnenes sportsliv og får lov at blande sig, når det handler om livskvalitet. For det er netop dem, der er eksperter på, hvordan deres børn egentlig har det.
Nyt redskab skal hjælpe snakken på vej
Hvis forældrene skal tage større ansvar, kræver det dog, at de får den nødvendige viden og værktøjer til at kunne involvere sig bedst muligt i deres børns sportsliv.
Lise Kissmeyers bog består derfor af tre dele, hvoraf den første giver en status på den udvikling, vi ser inden for børn og unge i eliteidrætten i dag, samt den aktuelle viden om, hvad der egentlig er godt og skidt for børnene. Anden del kommer med generelle anbefalinger og gode råd.
I tredje del kommer forfatteren selv på banen i sin kamp for at gøre trivselsbegrebet mindre fluffy. Her har hun nemlig udviklet sit eget redskab, der skal fungere som afsæt til at kigge hverdagen i hjemmene og klubberne efter i sømmene.
For at gøre snakken så konkret som mulig har hun kogt sit redskab ned til at omhandle fire udvalgte livsområder, der »alle har en afgørende betydning for, hvordan de unge i sidste ende fungerer og trives, mens de er i et målrettet konkurrencemiljø«, som hun skriver i bogen. Det drejer sig om:
- Hverdagslivet – rammerne og rutiner
- Sportslivet – miljø og kultur
- Menneskelivet – personlig udvikling og relationer
- Sjælelivet – det mentale og det indre
Inden for hvert livsområde har Lise Kissmeyer udvalgt fire yderligere punkter med betydning for den unges sportslivskvalitet.
Under området ’sportslivet’ gælder det for eksempel om at vurdere, hvor meget der er af: ’sportsglæde’, ’fællesskab’, ’god tone’ og ’medindflydelse’. Ideen er, at trænere, forældre og andre voksne omkring den unge kan bruge punkterne til at lave en vurdering af udøverens daglige miljø og få en diskussion af, hvor man mener, der er brug for at sætte ind.
I bogen præsenteres man for i alt 16 punkter med hver deres vurderingsskala. Den spænder fra yderste positive til yderste negative konsekvens, som punktet kan have for sportslivet. Dette kan bruges som afsæt til en diskussion af den unges daglige miljø. Her ses punktet ‘sportsglæde’.
Som eksempel peger Lise Kissmeyer på et punkt, hun kalder ’ansvarlighed’, der handler om, i hvor høj grad den unge udøver tager ansvar for sig selv og for fællesskabet frem for at køre sit eget ’ego-projekt’. Et punkt, der er vigtigt for den personlige udvikling, som alle unge skal gå igennem, mener forfatteren.
»Når man taler om det her punkt, kan det være, det går op for en, at man nok kommer til at gøre alt for de her børn eller unge. De tager ikke ansvar selv, for alt er styret. De får blot at vide, hvor og hvornår de skal møde op, og hvor de skal hen, alt deres tøj bliver vasket, madpakken bliver smurt til dem og så videre,« forklarer hun.
Dermed kan dette punkt åbne op for en konkret snak om, hvordan de unge selv kan komme mere på banen.
»Måske skal man så sørge for, at de selv tager ansvar for noget af deres træning, booker deres egne flybilletter eller lignende. Så de netop får noget vigtig livslæring.«
Pres er ikke kun skidt
Selvom det måske kan lyde voldsomt med de mange punkter, pointerer Lise Kissmeyer, at det ikke er meningen, at man skal justere på dem alle på én gang, og måske er der kun behov for at se nogle enkelte af dem efter i sømmene. Eller der kan være noget af det gode, man gerne vil gøre mere af.
Desuden vil beskrivelserne i bogen heller ikke altid afspejle virkeligheden en til en, men det vigtigste er, at man bliver inspireret til at diskutere, tage stilling og ændre de ting, der ikke fungerer.
»Fordelen ved redskabet er, at det kan være med til at styre snakken og gøre den meget konkret. For tit, når du starter på en snak om trivsel, kommer du til at snakke om alt muligt på én gang, fordi det hele bliver kædet sammen. Her kan man holde tråden indenfor de fire forskellige livsområder,« siger Lise Kissmeyer.
Hendes håb er nu, at redskabet og bogens øvrige råd og anbefalinger vil bidrage til, at livet med en sport bliver tilrettelagt, så det vitterligt passer til børn og unge, som skal have det hele til at gå op.
Ikke at vi skal tilbage til præcis samme kultur som dengang, hvor hun i teenageårene cyklede afsted mod træning med ketsjeren dinglende i en plastikpose. For selvom det var rart at slippe for voldsomt pres som ung badmintonspiller, kunne hun måske alligevel have haft gavn af at blive udfordret lidt mere.
Det er nemlig også en stor gave at have nogen, der tror på dig og gerne vil hjælpe dig frem, mener hun.
»Jeg kan godt blive nysgerrig og tænke på, hvor god jeg egentlig kunne være blevet, hvis nogen virkelig havde sagt: ’Nu skal du høre, nu gør du sådan og sådan’ – og havde presset mig lidt mere,« siger Lise Kissmeyer.
At blive presset er netop ikke kun en dårlig ting.
»Det er vigtigt at have nuancerne med. Derfor er det heller ikke en negativ bog eller en kritik, men formålet er at sige: ’Hallo allesammen. Vi skal kigge grundigt på området, for vi er de voksne, og børnene gør, hvad vi fortæller dem’. Det er kernen i det hele. Du har bare et mega ansvar som voksen,« siger hun.